Om HK Luftfart SAS
HK Luftfart SAS er en lokal arbejdspladsklub under HK Service Hovedstaden, HK Privat.
Alle medlemmer af HK Luftfart SAS vil automatisk være medlemmer af den lokale klub.
HK Luftfart SAS har en særoverenskomst, som har sin gyldighed i SAS Danmark. Overenskomstområderne dækker SAS Ground herunder Spirit, Sales, Lønningskontor, Crew support and Planning, SAS Teknisk, SAS Cargo mfl.
HK Luftfart SAS deltager blandt andet i forhandlinger, sidder i diverse samarbejdsudvalg, hovedsamarbejdsudvalg, uddannelsesudvalg, bisidder og forhandler ved personlige sager af faglig karakter med eller på vegne af medlemmerne. HK Luftfart SAS rådgiver medlemmerne i faglige spørgsmål, som de har til deres ansættelse og overenskomst mm.
Ansattes Faglige Samråd
HK Luftfart SAS samarbejder med de andre faglige organisationer, som har medlemmer ansat i SAS. Det sker gennem Ansattes Faglige Samråd i Danmark - i daglig tale kaldt AFS.
AFS er en sammenslutning af de faglige organisationer blandt flyvende personale, funktionærer og LO-grupperne i SAS Danmark - totalt cirka 2.200 medlemmer.
AFS afholder møde en gang om måneden, med deltagelse af repræsentanter for samtlige danske fagforeninger i SAS, samt den siddende danske medarbejderrepræsentant i SAS’ bestyrelse.